Undervisning - med fokus på samværet med hest
Dette tilbyder jeg enkeltvis eller i små grupper af 2-3 personer, hos mig med mine heste, din egen hest eller hos dig med din egen hest.
I min undervisning er fokus på samværet, kontakten og kommunikationen med hesten. Baseret på et samarbejde med hesten ser vi hvad hesten byder ind med, da de ofte viser ret tydeligt hvis de har svært ved noget eller ikke forstår hvad vi vil.
Har du/dit barn brug for:
- At forbedre samarbejdet med hesten
- Bedre forståelse for heste
- At lære at omgås og ride på heste
- Personlig udvikling sammen med heste
- At blive tydelig i din kommunikation med heste
- At være mere til stede sammen med hesten
- Finde plads og frihed til at være DIG?
Jeg kan hjælpe dig/dit barn lige fra dit første møde med en hest til forbedring af kommunikationen til hesten samt at få mere leg, glæde og læring ind i samværet med hesten. Du/dit barn vil lære at kommunikere mere tydeligt, stole på dig selv og din intuition, åbne op for at kunne følge dit hjerte og være dig selv.
Herigennem bliver du/dit barn mere bevist om dine styrker og ressourcer sammen med hesten og samtidig sat gang i din/dit barns personlige udvikling samt øget selvværd.
Undervisning med din egen hest
- Hvordan er du sammen med din hest?
- Hvad fortæller din hest dig?
- Er du fuldt tilstede når du er sammen med din hest?
At være tilstede i nuet og i kontakt med sig selv når man er sammen med hesten er afgørende for samarbejdet. I min undervisning vil jeg lære dig til at kommunikere mere tydeligt, stole på dig selv og din intuition, åbne op for at kunne følge dit hjerte og være dig selv.
Med et åbent hjerte og sind lærer du at kommunikere med hesten igennem leg, brug af energi og din indre kraft. Denne måde at være sammen med hesten på bygger på at begge lytter til hinanden og til de begrænsninger samt muligheder equipagen har.
Undervisning hos mig med mine heste
Ved undervisning hos mig går vi sammen ud og inviterer hesten til at være sammen med os, strigler, sadler op og er sammen med hesten enten fra jorden eller på ryggen. Dette kan foregå både på folden eller i vores skønne ridehal - efter hvad der er dit behov på dagen.
Samvær og leg med hesten samt frihed til at være som du er, og gøre hvad du og hesten har brug for, er det absolut essentielle i denne måde at være sammen med hesten på. Vi lytter til hesten og mærker samtidig efter hvad der sker i kroppen når vi kommunikerer med hesten.
Vi arbejder med din balance, energi, kommunikation, kraft og tydelige signaler.
Vi vil lege med blandt andet cordeo, longering, agility, pony games, bomme, spring eller dressur.
Alt sammen for at styrke dit/dit barns samarbejde, fokus og kommunikation med hesten. Herigennem vil din/dit barns selvtillid og personlige udvikling styrkes.
Gratis prøvelektion tilbydes.
Skriv SMS, Mail eller ring til mig for bookning af tid eller en nærmere snak om dit/dit barns behov.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Priser undervisning
Få en gratis prøve lektion
Hold af 2-3 personer
Varighed Kr/session Personligt klippekort
45-60 Minutter 185 kr Klippekort med 5 gange 875 kr
Enetime
Varighed Kr/lektion Personligt klippekort
30 Minutter 200 kr Klippekort med 5 gange 900 kr
+ kørsel (statens takst)


