Glamping i skøn og rolig natur


Hos Hviids Glamping er det i sommerhalvåret muligt at overnatte i vores 2 dejlige glampingtelte.

Højen

Teltet er placeret uforstyrret (et par hundrede meter fra stuehuset) på en lille høj ved siden af søen og med direkte udkig til kirken, som er flot oplyst i aftentimerne. Højen er vores primære telt til udlejning. Klik her for at læse mere om og booke ophold i Højen.

Engen

Teltet er placeret på en lille eng med udsigt til sø, natur og med Studsgård kirke i horisonten og ligger tættest på stuehuset gemt bag en høj bøgehæk. Teltet bruger vi privat, men kan periodevis også lejes, når Højen er udlejet. Klik her for at læse mere om og booke ophold i Engen.

I vores udbygninger, er der adgang til toilet og køkken med komfur og køleskab (se billeder nedenfor).


Højen udlejes til 1.000 kr/nat v. 2 personer, mens Engen udlejes til 1.500 kr/nat med plads til 4 gæster. Sengelinned til 50 kr/person. Ved ophold i flere dage, finder vi en god pris til jer.


Mod en merpris på 250 kr, vil der være adgang til vores gildesal, hvor der er adgang til et poolbord. Der er endvidere spisebord samt sofa og tv foruden mulighed for at købe lokale drikkevarer - produceret i Studsgård.

Der er mulighed for ankomst fra kl. 13 og afrejse skal ske senest kl. 11. Teltene efterlades opryddet.

Vi forventer en rolig adfærd under dit/jeres ophold, da vi har heste på ejendommen. Skulle noget gå i stykker under besøget, vil vi meget gerne have besked herom.

Vi glæder os til at tage imod dig/jer og håber på et skønt ophold hos os❤️😊

NB: Da teltene er placeret omkring vores sø, kan der periodevis opleves myg eller hestebremser.