Anbefalinger
Hesteguidet coaching vendte vores ulykkelige situation (2023-2024)
For halvandet år siden begyndte vores datter på 13 år at få det rigtig dårligt. Hun sad ofte oppe og spillede computer hele natten, holdt op med at gå i skole og stak af hjemmefra midt om natten og sendte beskeder til os om, at hun ikke kom hjem igen og at hun ikke ønskede at leve mere. Vi fik sat gang i en udredning på regionshospitalet Gødstrup, hvor hun bl.a. gik til psykolog. Det gik ikke så godt, da hun ikke gad sidde og snakke om sine problemer. Efter 2 gange nægtede hun at komme igen. Udredningen endte med at hun fik en autisme-diagnose.
I august 2023 begyndte vores datter at gå til hesteguidet coaching hos Helene Hviid Andreasen hver anden uge. Jeg vidste ikke hvad for noget, men tænkte at i skal prøve noget andet. Efter nogle gange mærkede vi en forskel. Vores datter fik mere overskud og energi, mindre stresset og inden juleferien lykkedes det at få hende tilbage i skolen. Det skyldes helt sikkert at hun blev afstresset hos Helene og fik snakket om tingene i nogle trygge rammer, hvor hun slappede af og lavede noget hun kunne lide. Hos Helene laver hun forskellige ting med hestene, hvor hun samtidig lærer noget om sig selv og finder ud af, hvad der giver hende energi, og hvad der presser hende. Og der bliver ikke stillet krav til hende, som gør det nemmere at åbne op. Henover julen i 2023 var der noget der triggede hendes autisme og hun ville igen ikke i skole. Grundet lang ventetid med at komme til psykolog, begyndte hun atter at komme hos Helene og så begyndte hun at komme i skole igen.
Helene gør en kæmpe indsats for at hjælpe de unge mennesker. Den slags tiltag bør der være nogle flere af. Jeg er slet ikke i tvivl om at det er fordi vores datter har gået hos Helene, at hun er nået så langt, som hun trods alt er. Det har betydet meget for vores familie og vi er dybt taknemmelige for, at vi tog chancen. Hverken jeg eller min kone er meget til heste, men det kan noget. Det må man bare sige.
Du kan læse en artikel om familiens forløb i Herning Folkeblad fra 28. april 2024 ved at klikke her.
Camilla Pank Madsen (Januar 2021)
Vores datter Mille på 8 år var på Helene’s ridelejr i sommeren 2020. Mille var en meget nervøs rytter og ville på daværende tidspunkt kun trækkes på sin pony. Hun lærte så meget på de 2 dage og fik mange gode venskaber. Mille har efterfølgende rykket sig så meget til at hun i dag selv rider til undervisning og rider tur i skoven med sine forældre. Hun har lige fået ny pony og glæder sig allerede meget til ridelejren 2021. Vi giver Helenes ridelejr 5 stjerne - pil op.
En fantastisk udviklende oplevelse (Juni 2020)
"Jeg kontaktede Helene for at få hjælp til at se min følelse af FRYGT på en anden måde. Forinden havde jeg haft dialog med en coach, men det havde ikke den ønskede virkning for mig. Jeg søgte derfor en anden vinkel og værktøj som jeg ikke havde prøvet tidligere…og det fik jeg – med heste. Jeg var ærligt noget skeptisk ved om en samtale/session kunne være SERIØS og PROFESSIONEL. Men det vil jeg med det samme sig, at det kan det. Jeg blev mødt af en yderst kompetent person, der fortalte hvad der skulle ske.
Helene fik via nærværende spørgsmål til min udfordring (FRYGT) meget sikkert og nænsomt hjulpet mig til, at guide mig selv ind til, hvad min udfordring helt specifikt gik ud på = FRYGTEN FOR DET UVISSE. Det skal siges, at jeg lige var blevet fyret midt i Coronatiden, var over 50 år så hvem kunne bruge en der var så gammel og hvad kunne jeg egentlig tilbyde…så FRYGTEN havde virkelig taget godt fat i mig.
Så var turen kommet til vi skulle ind til hestene. Det var noget mærkeligt at gå der ind, jeg har ikke erfaring med heste fra tidligere, men jeg var ikke usikker…faktisk nærmest utrolig rolig. Det gjorde noget magisk for mig at være tæt på hestene som stille gik og græssede, kom og hilste på med deres bløde mule og ”prustede” højlydt af tilfredshed. Der gik vi så rundt, Helene og jeg, stille og roligt mens hun fortsatte med at stille konkrete og gode spørgsmål og brugte hestenes adfærd til at afspejle noget i mig.
Det hele endte med at jeg fik set min FRYGT på en helt anden måde – fik den ”placeret og omformet” i mit indre så jeg gik derfra med en lethed og en kraftig minimeret FRYGT for det uvisse. Inden sessionen lå min FRYGT på 9 ud af 10, og jeg endte med at være på 5…for jeg ønsker heller ikke at komme af med min FRYGT for det er en god drivkraft at have, den skal bare ikke tage over og fylde så meget. Så jeg har kun de varmeste anbefalinger til at prøve et forløb hos Helene. Det er bare et godt alternativ eller supplement til et coaching forløb som vi kender det."
Naja Hazel Tuffs (Marts 2020)
Tak for et super godt fastelavns-arrangement. Min datter var meget begejstret og stolt da hun kom hjem og fortalte om bl.a. pony games. Hun var meget optagetaget af samarbejdet med ponyen, samt samværet med de andre børn.
Vi glæder os til at se hvad det næste arrangement bliver
Tina Bach Janower (August 2019)
Vores 7 årige datter, var på 3 dages ride lejer i 2019.
Hun havde haft en fantastisk oplevelse, og kom hjem med en masse nyt i bagagen.
Hun havde sine 2 egne ponyer med.
Som forældre havde man ro i maven og følte sig tryk da man kørte fra både barn og pony. Der var tænkt på alle små detaljer.
Vi kommer helt sikkert igen en anden gang
Annemette Brandt Knudsen (Juni 2019)
"Jeg har 2 gange været hos Helene. Hestene og Helene viste mig nye måder at finde balancer, mærke mig selv, mine behov, finde ro og være i ro’en. Jeg har fået rigtig mange gode oplevelser med hjem som jeg kan bruge i min hverdag til at komme “op på hesten igen”. Og jeg kommer helt sikkert igen en dag."
Frederikke Gaardbo Lawets (Juni 2019)
"Min mor og jeg vil gerne, igen sige stor tak – vi syntes det var rigtig dejligt at blive mødt med smil og venlighed, og vi var - på trods af underlige stillinger aldrig utrygge i Helenes eller hestenes selskab. Det er sjovt at se hvordan hestene lige præcis ved hvor man har et problem før man nødvendigvis selv kender til det. En rigtig spændende oplevelse ude ved jer, tak for det."